Rejsemail nr. 2: Smelly Delhi i festtøjet

Hej!
Vi er dumpet ned lige midt i en religiøs festlighed! Der er en stemning af fest og lettere overgearelse blandt de unge mænd som går med i det enorme optog vi tilfældigt blev tilskuere til. Aftenens højdepunkt for dem var åbenbart at trykke hånd med en turist(pige...) U la la. Jakob blev heller ikke snydt for opmærksomhed da han fik et lille kys "tilsendt" af en (håbefuld?) ungersvend...Skummelt. Optoget bestod af en masse paradevogne fyldt med lys, glimmer, tingeltangel og mænd udklædt som forskellige guder. Rundt om alle optogene gik der mænd med "3-tagers" lysekroner med stander på skuldrende, drevet af en generator som blev trukket bag flåden. Der var musik og larm fra de ufattelige mængder af flot udklædte militærbands, som gik imellem vognene. Der var masser af helt hvide heste, udklædte okser m.m. Et overvældende totalteater i de smalle gader. Hvis Jakob ville tage et billede stoppede de simpelthen paraden så han kunne få et godt et. Der er sgu service her til lands. Efter ca en time kunne vi ikke kapere mere og gik ned for at maile. (hvor vi sørme sidder pt.)

Vi skulle egentlig have været rejst til Nepal i aften med natbus, men Jakob valgte at spise dessert igår... (selvom jeg sagde han skulle lade være, hmm). Det korte af det lange er, at i morges, netop ankommet med auto-rickshaw til den nepalesiske ambasade, vælger Jakob at spontan-opkaste ved et træ (for ligesom at gøre byen mere charmerende). Hmm. Ikke noget godt tegn. Vi bliver derfor i Delhi en aften endnu. (Han har det meget bedre nu - vores chauffør tilbød at køre ham på hospitalet, det mente vi dog var lige i overkanten).

Vi klarede endda noget sightseeing bagefter. Først Lotus-templet, som dog var lukket, men vi kunne se det over hegnet. En eller anden Tomb (grav) som det kostede 5 dollars at besøge, så jeg ventede udenfor, mens Jakob løb en fotorunde derinde, blandt de blegfede luksusturister (de første vi har set). Igår så vi "det røde fort" sammen med en masse søndagsklædte indere, som vi tog billeder af og som tog billeder af os! Især høje mr. Redhead (alias jordbærhuen) er svært spændende. Mig vil de helst bare rage på, på nummeren og det der er værre. Jeg blev bla. under paraden pludselig omringet af ca. 8 teenagedrenge, som ville trykke mig i hånden. Efter 10 sekunder ville de alle sammen - samtidig - hellere røre ved mig. En smule intimiderende. Så jeg satte i med et voldsomt dansk møgfald i et vældigt højt og skingert toneleje, som kombineret med fysiske gester, nok fik den til at tage benene på nakken, samtidig med at jeg forskrækkede alle omkringstående såden mere generelt. Det er dog mest når Jakob ikke er i nærheden, folk er irriterende.

Vi har også været i Indiens største moske. Det er utroligt hvilken ro der er, så snart man kommer væk fra gaden. Når man træder ud på den igen, er ens første tanke "lad mig komme tilbage!".

Det er en meget mærkelig by. Indiens hovedstad og alligevel helt og aldeles crappy! Selv Nairobi i Kenya er en supermoderne storby i forhold til dette sted. Der er meget få "moderne" huse. Det ligner mest en lille landsby m. hullede (hvis ikke direkte pukkelpistede) jordveje med murbrokker, smathuller, affald og urin...En landby der bare er gået amok og fået 15 millioner indbyggere! Husene ligner noget der er løgn. Halvt brasede sammen og med mystiske knopskydninger. Der er nogle brede gennemkørende veje adskilt i midten af heller, hvor der køres Monte Carlo Rally af alt og alle: "survival of the fastest, bravest, most insane!" Tilsæt lyden af hundrede horn. Tilsæt lugten af enten affald, bilos eller urin - for den modige - alle tre dele. Det er en lorteby, men man kan forbløffende hurtigt vænne sig til den.

Vi bor på super-hotel og udenfor er den virkelige verden. Man har ikke lyst til at hænge ud på gaden. Man er der kun, hvis man har et formål. Vi har tjenere alle vegne (vi betaler også 150 kr for værelset m. pool på tagterassen) og en klokke som vi kan ringe på. Man kan høre dem løbe til døren, når man ringer på den, hvilket er nemt at gøre ved en fejl, da den sidder ved siden af sengelampens kontakt...
Indere er gode til at servicere. Forstået på den måde, at selv ham ,hvis job på hotellet består i at stå i døren og hilse hjerteligt på gæsterne, han lægger virkelig en ære i sit job. Og så er det ikke "ydmygende" for nogen af os at han står der, som det ellers ofte kan være med dybt funktionsløse job.

Nå, det blev lidt langt, alt og intet! Vi tager til Banbassa i morgen og til Royal Bardia National Park i Nepal de næste par dage. Måske kommer vi til at se en bengalsk tiger...

Knus fra Charlotte