etiopigen  
  Forside  
  Tours  
  Top10  
  Afrika  
  Asien  
  Mellemøsten  
  Oceanien  
  Sydamerika  
  Nordamerika  
  Antarktis  
  Europa  
  Artikler  
  Referencer  
  Foredrag  
  Privat&News  

Foredrag - Udtalelser - Efterår 2019

Roskilde Bibliotek 07.11.2019

”På en kold novemberdag havde Roskilde Bibliotek fornøjelsen af Jakob Øster's rejseforedrag om alle de skønne rejser han har foretaget til alle verdens 196 lande. Vi kom bogstaveligt talt langt omkring og hørte blandt andet om ”Sapeurs” i DR Congo, ”Poro-ceremoni” i Elfenbenskysten og familiecampingtur hos ”Mursi”-folket i Etiopien. Der var historier om indrejseproblemer, at rejse med børn, betænkelighederne ved at rejse ind i visse lande og en god mængde røverhistorier. Alt sammen fremført med en masse humor og med fremvisning af farverige billieder. Foredraget var velstruktureret og publikum ville med glæde være blevet længere.”

- Bodil Dahl Simon, Roskilde Bibliotekerne.


Roskilde Bibliotek 07.11.2019

"Jeg har været til en del foredrag i min tid. Nogle gange har jeg allerede efter kort tid tænkt, "bare det dog snart slutter". Da jeg var til dit foredrag på Roskilde Bibliotek forleden, tænkte jeg, "bare det dog fortsætter længe". Det var nemlig meget spændende og inspirerende"

- Arne Lauritzen, tilhører. Skrevet uopfordret og tilsendt pr mail efter foredraget.


TietoEnator 04.10.2019

"Jakob er en super storyteller og spændende formidler af den utrolige rejse han har været på verden rundt. Jeg blev fanget og fascineret af hans fortælling. Hans morsomme røverhistorier og sindssygt flotte billeder er en fantastisk cocktail. Lysten til selv at rejse er stærk efter hans beretning. Jeg vil anbefale alle at få denne oplevelse hvis muligheden viser sig!"

- Gert Kethmer, Vice President Novo Nordisk og deltager.


TietoEnator 04.10.2019

“ Thanks Jacob for an inspirational and entertaining presentation of your adventures. Your stories and stunning photos were fantastic to hear about and see. It was fascinating to hear how you travelled the globe with your family and your experiences with local people you met. Truly a presentation not to miss. Safe travels! ”

- Ian MacDonald, deltager.


Mansoft, Scandic, Kødbyen 27.9.2019

”Jakob var inviteret som det sidste indlæg på en lang agenda en sen fredag aften. Det glemte mine kolleger dog hurtigt. Foredraget var inspirerende, oplysende og ikke mindst underholdende. Jakob´s foredrag veksler mellem stor indsigt og viden om alverdens lande, særdeles både sjove og alvorlige rejsebeskrivelser samt hvilke udfordringer og oplevelser man har, når man rejser alene eller med familien. Måden Jakob har rejst på som en helt almindelig familiefar og hans formidlingsevne gør, at man som tilskuer går opmuntret og opløftet derfra med lyst til at booke sin næste rejse."

- Claus Tolbøll, Konsulent- og Projektchef, Mansoft.


Cafe Globen, 11.9.2019

”Jakob Øster er hurtig i både tanke og handling, hurtig på tasterne og hurtig til at pakke rygsækken. Og der har været brug for det hele i de seneste 25 år, hvor han har faret kloden tynd for at opfylde sin mission, nemlig at besøge alle verdens lande. Eritrea blev det sidste og nr. 196. De mange oplevelser, vidunderlige, barokke og til tider også farlige, har han fortalt om i et utal af artikler i landets førende aviser og magasiner, hvor han med udsøgt sproglig fornemmelse og fortælleglæde har boltret sig med succes. Og nu kan du for første gang opleve hele eventyret live, når han turnerer med sit foredrag. Så spænd bare sikkerhedsbæltet og tag med Jakob ud i verden. Der er fart på, det er sjovt og overraskende, og så er det en rejse, man helt sikkert bliver klogere og i godt humør af. På Jakob, på sig selv og hele den store verden omkring."

- Ole Oxgren, Garvet rejsejournalist (Berlingske, BT, Vagabond m.fl.).


Flere udtalelser fra Jakob Østers 2021/22 foredrag: her