Rejsemail nr. 14: Thailand og Laos - det sure og det søde

Vientienne, Laos, den 12.03.03

Tiden er fløjet afsted og siden sidste rejsebrev har vi været tre uger i Thailand og 5 dage i Laos. Vi befinder os i Laos' hovedstad Vientienne. Vi skulle egentlig have været med bussen til en nordligere by Viang Vien i morges, men ændrede mening i nattens løb, da der har været flere tilfælde af røveriske overfald og noget med 16 mord i løbet af den seneste måned...

Ret ærgerligt, for da Jakob var her for 7 år siden var der uro samme sted (regeringsfjendtlige oprørere) så han ikke kunne tage derhen - og i de mellemliggende år har der altså været fredeligt. Vi besluttede at nok er vi modige, men ikke dumdristige og de 40 kr. kan vi godt leve med er spildt. Det groteske er, at en af busserne blev overfaldet fordi rebellerne vidste at en dame havde 9 mio. kip med i tasken (6000 kr.). Tja, tænker vi - det er mindre end Jakob har haft på maven de seneste 5 måneder, når vi har været undervejs i busser m.m.. Skræmmende. Men det er måske hvad man forvente i et land, hvor gennemsnitsindtægten er 5 kr. om dagen.

Bortset fra det er vi glade for at være her! Laos er en herlig forandring fra Thailand, som jeg ikke vil undlade at give et skud fra boven. Jeg vender tilbage til Laos sidst i mailen, hvis man ikke er interesseret i hvor plat jeg finder Thailand. :o)

Som man nok kunne fornemme i Jakobs rejsedagbog har Thailand mistet sin umiddelbare charme. Vi var der hver især i '96-'97 og havde begge gode minder og glædede os til at komme tilbage. Jeg ved ikke hvad der er gået galt, men der er sikkert løbet for mange turister gennem åen!

Der er søde, almindelige charterturister, overraskende mange mænd på sexferie og tonvis af 19 årige og flippere, der vil have det hele til den halve pris, mens de drikker, sviner og larmer, får lavet rastahår og køber 8 kroners ostelærredsbukser og soltoppe med med logoet "McShit" og de gyldne buer. De er så hamrende kommercielle i al deres "anti-kommerciellitet", at man må korse sig.
Og så er der sådan nogen som os, som står med store øjne og bare iagttager alle flipperne, hakkebøfferne og de ufattelige mængder af "pæn, ung thai pige/mere eller mindre charmerende og beruset, blegfed mand"-par, og tænker "hvad laver vi her!".

Der var gået lidt for meget skrækfremtidsvision og neon og dekadance og kulturelt forfald i Bangkok efter min mening.
En anden grund til at vi ikke nød opholdet synderligt var at de lokale tjenere og hotelansatte var uhøflige og flabede. Når man endelig fik lov til at bestille, skrev de ikke ordren ned og kom derfor konsekvent med noget forkert (det bliver man ret træt af). Jeg oplevede en tjerner komme med appelsin juice i stedet for min bestilte ananas juice - da jeg gjorde opmærksom på det, sagde han bare surt: "Nå, kan du ikke bare drikke det der?" (!). En anden gang kom en tjerner på en indisk restaurant med ret som tydeligvis ikke var den bestilte. Alligevel insisterede han i fire minutter hårdnakket på at det var en "shai korma", indtil jeg sagde, at jeg altså lige havde været 7 uger i Indien og udemærket vidste hvordan sådan een så ud! Endelig gik han ud og fik fat i den rigtige mad, uden engang at undskylde eller lade sig mærke med, at han havde løjet mig skamløst op i ansigtet. Ejj, så blev jeg altså harm, især da det skete igen og igen.
Thaierne var iskolde og indrømmede aldrig en fejl. Man følte, de slet ikke kunne udstå synet af en turist og det tager sgu' lidt af hyggen...

Hvorfor var vi så en uge i Bangkok, en uge på øen Koh Samui og næsten en uge til i Bangkok? Tja, enten var vi ikke for kloge...eller også var det fordi vi skulle skaffe visaer til de næste lande, og ting tar' tid...

Hvad lavede vi så i Bangkok? Hmm, gik i biografen og på Burger King (tiltrængt), var i Zoo, hvor de havde nogle meget sjove dyr! En ung elefant der lavede en flot sidelæns breakdancer snurretop i sit bassin (nogen gange var kun snablen synlig, mens den piskede rundt i vandet liggende på siden) og en flodhest der præsterede at svømme som en sæl...
Vi var selvfølgelig skumle og besøgte Pat Pong, den berygtede bargade. Også den var blevet mere vestlig i årenes løb med en McD, en 7-11 og en Boots (UK Matas).

Vi gik på en af "førstesals-barerne" med dansepiger og shows etc. Der var en del par faktisk, så det var ikke "pinligt". De enlige mænd/drenge på udkig efter lidt hygge sad lige for scenen og så sad "vi andre" langs siderne af den. Det var ikke så meget sceneshowet der var interessant - det var nærmere iagttagelsen af mænner der nærmest væltede i unge piger (tre nøgne teenagere på skødet det er da rimeligt løssluppent). Pigerne var overraskende usexede! De var 13-17 år med drengede kroppe. De skrev sms'er på mobilen og traskede splitternøgne rundt i høje støvler. Hvis man skulle dømme udfra deres ansigtsudtryk var jobbet ligeså spændende som at vaske op. Tja, mht. showet, så kan folk der har set Thai-damen i filmen "Ørkendronningen Priscilla" nok levende forestille sig dets indhold. Igen, meget lidt frækt, men dog spøjst!

Koh Samui, er en ø 12 timers nattog fra Bangkok sydpå og 2 1/2 time med båd. Der er rigtig mange pakkerejsende og det er nok et godt sted at tage hen hvis man vil ligge på stranden i 8 dage, se hinanden dybt i øjnene og ikke meget andet. Vi boede på den bedste strand - Chaweng Beach - i en bungalow. Der var dyrt og ikke meget at lave. For at få lidt action besluttede vi os for minigolf (!) men da vi endelig nåede derned syntes vi det var for dyrt. Så meget for action. Vi lavede ikke andet end at bade i azurblåt hav og læse bøger på terrassen i en hel uge. Det er det bedste badevand jeg har oplevet i den ganske, ganske verden (vi var der også på den bedste årstid, tror jeg). Skøøønt!

Byen var ret kønsløs for alle steder reklamerede med at de havde "ægte, europæisk stemning" (tja, hva' fa'en er det folk rejser væk for at opleve - er det ikke thai stemning??). Selvfølgelig var der en del natteliv med en stor barpige-koncentration og masser af mænd til at udnytte det. Men jeg vil stadig mene det er okay for en uge i solen, hvis man er ligeglad med at tjenerne er nogle mugtrolde (vores navn for de sure hoveder). Vi talte overhovedet ikke med andre turister i løbet af den uge vi var der, så specielt socialt var det heller ikke!

Vi tog fluks muligheden bød sig et nattog til Laos. Vientienne ligger kun 20 km fra Thailands grænse, så det er ikke langt vi er nået ind i landet endnu! Det er dog en hel anden verden og det er rart at være i et "ægte" land igen, med lokal kultur og venlig mennesker. Der bor kun 5,4 mio. mennesker i et land på størrelse med Storbritanien, så det er ikke befolkningstætheden der trykker.

Vientienne er verdens sløveste hovedstad, virker som en ikke særlig tætbebygget mindre provinsby. Masser af træer, fugle og 2-3 etagers huse. Der er næsten ingen folk og kun få køretøjer på gaden, så man lægger mærke til turisterne, som pratisk talt er de eneste der farter rundt. Det er en anden kaliber rejsende der tager hertil, voksne, sociale og roligere. Trods den manglende aktivitet og den ringe daglige hyre, virker der ikke fattigt her. Jeg er dog sikker på at man har sin fulde frihed til at dø af sult ude på landet. Kvinderne er ofte smukke og graciøse, de ser meget indokinesiske ud. Mændene har lidt flade ansigter med markerede træk. De er stille og underfundige. Man kan mærke det er et folk der har lidt meget, og som man ikke skal undervurdere (bl.a. mht. om man altid kan stole på dem). Vi synes alt i alt her er rart og billigt.

Laos har den tvivlsomme ære at være verdens mest bombede land. Det var efter Vietnamkrigen - som de ikke engang var involveret i! De amerikanske bombefly skulle tømme deres bombelast inden de landede, og tja, der boede jo alligevel ikke så mange i Laos, som lå lige ved siden af slagsmarken. Vupti - et styks bombe-losseplads. Grotesk.

Deres sprog er herligt og melodisk. Tak udtales "Kop Chai La Lai" og det kan man da kun blive i godt humør af at sige. Jakob afleverede 6 kg vasketøj i morges og blev nærmest mødt med jubel af vaskedamerne, som glædede sig til at komme i arbejde. Sådan nogle mennesker vil man gerne støtte og tænk at man kan blive glad af at give folk beskidt tøj. I Thailand handlede den slags kun om at hotellet ikke var skyld i noget, hvis du ikke fik alt dit tøj igen eller i et stykke.
Det siger alt om mentalitetsforskellen.

Mht. vejret var det alt for hedt i Thailand (35 grader) og på vej ind i Laos havde vi vores første regn i 2 måneder. Temperaturen faldt til 18-20 grader og jeg fandt fluks fleecetrøje og lange bukser frem. Ejj, hvor var det koldt :o) Nu er vejret normalt igen på en 30 grader cirka, det er helt fint! Her er næsten ingen butikker, meget lidt der er fancy, og ikke så mange attraktioner, så vi sidder ofte på en restaurant og kigger ud over Mekong floden, drikker en lemon juice og slapper af. Det er jo ikke ringe. Det er en del nemmere at slappe af her end i Bangkok, hvor der heller ikke var så meget at lave, man blev bare stresset af at være der.

Vi tager til Vietnam i morgen, for der er ikke så mange steder at tage hen i Laos andet end op ad den farlige rute 13, som vi alligevel ikke skal nyde noget af. Så har vi mere tid i Kina, det bliver også spændende!

Kærlig hilsen Charlotte


P.S. I forbindelse med verdenssituationen kommer jeg i tanke om en tegneserie jeg læste i en (engelsksproget) indisk avis for mange måneder siden, desværre stadig lige aktuel...

Inderpolitiker: Indien bliver aldrig et teokrati!
Bush: Hvad er et teokrati?
Inder: Det er når Gud styrer landet som øverste myndighed.
Bush: Hey, så blev USA et teokrati den dag jeg blev valgt.
Inder: Hvordan det?
Bush : Jo, for hver gang de ser mig så siger de "Gud er det ham der er præsident!" (ohh, my God - is he the President?!)