Rejsemail nr. 3: Nepal - Bardia - Pokhara

Hej derhjemme!

Så er vi igen i noget der kan betegnes som civilisation...Der er i hvert fald internet-adgang. 10 computere på et lille, fælles modem - så sløvt at man kunne tude.

Siden sidst har vi været udsat for en masse timers transport, slemme mennesker, gode/hjertelige mennesker og junglesafari til fods... Kort opridset er inderne de onde (med klædelige undtagelser) og nepaleserne de gode!

Vi sluttede vores Delhi besøg af i deres fantastiske Zoo, hvor dyrene havde så gode forhold, at man blev helt flov over vores derhjemme.

Om aftenen havde vi bestilt en "deluxe (ordet vil aldrig betyde det samme for mig mere...) tourist bus" fra kl. 21-7. Den var dyr (50 kr. p.p.), men kun det bedste var godt nok til os! Snydt det blev vi!

Vi stod på den klammeste busstation i verden og ind trillede den værste lorte-skrammel-lokalbus vi længe havde set. Ikke een turist i syne. Men afsted med os. Jeg orker ikke at beskrive bussen indeni andet end I vil nægte at tro det...Jakobs rygsæk skulle vi have ved fødderne sammen med vores daypacks. Men hvor skulle vores ben så være?! Det værste var at bussen var proppet med primitive, ubehagelige indermænd og deres bagage...De skændtes hele tiden indbyrdes og vi fattede ikke en bjælde udover at dem der sad lige foran os ikke kunne lide os (ganske gensidigt) - næste dag hørte vi fra en engelsktalende mand at de havde skændtes med mændene fordi en del syntes, det var pinligt, så dårligt vi - som gæster i deres land - blev behandlet. Voldsom oplevelse var det i hvert fald!

Rejsen fra Indien til vest Nepal tog 24 timer i alt og inkluderede en bemo, lokalbussen i Indien, jeep, 30 min's gang, to gange cykelrickshaw, en nepalesisk lokalbus og endnu en lang jeeptur. Og vi var endda heldige at vi slap for ventetid de forskellige steder!

Vi var godt brugte da vi skulle med bussen i Nepal og var så glade da vi fik moslet os ind i en bus klar til afgang...Vi skulle køre 4 timer og sad nede bagi hvor bagagehylden ender i en ret vinkel. Der er en okay landevej, men maoist-rebellerne har lavet bump på vejen for at sinke militæret. Vores chauffør var sindssyg/påvirket og lavede de vildeste sving med bussen udenom alt det gejl der nu engang befinder på en landevej på disse breddegrader. Jeg troede vi skulle vælte de første 10 gange. Så i forvejen temmelig rædselslagne blev vi efter en time udsat for endnu en traumatisk hændelse. Jakob sad fremme i sædet fordi han vil tage et foto. Chaufføren banker med fuld fart ind et bump og alle flyver i vejret, især os nede bagi. Jakob knalder panden og næsen ind i den skarpe kant med voldsom fart og skriger som et såret dyr - tror han har smadret hele hovedet. Meget uhyggeligt! Han har voldsom hovedpine i flere dage og sår i hovedet, men er heldigvis uden men! Men vi var godt nok rystede begge to.

Det var godt nok ikke sjovt at sidde langt uden for lands lov og ret og være bange for at der var sket noget alvorligere.

Vi skulle videre med jeep til Royal Bardia National Parken og endte heldigvis på et dejligt hotel. Skøn have og et værelse i en hytte lavet af strå og ler, hvis vinduer blot var åbninger dækket med fletværk af kviste! Udsigt over rismarker. Dejligt sted. Blev der 5 nætter. Der er helt og aldeles turistkrise i landet, så de er meget glade for en!

Vi, især Jakob, blev gode venner med de ansatte (mænd). Jakob lærte at sige mange mærkelige ting på nepalesisk...De blev helt verliebte i ham. 2 dage var vi på fodsafari i junglen med vores super guide Padam. Vi var også på elefant safari en tidlig morgen. Stor oplevelse - igennem en urskov!

Til fods fandt Padam et næsehorn m. unge til os. Vi kravlede 5 personer op i et træ og så på næsehornet 10 meter væk. Lidt noget andet end bilsafari i Afrika. Vi så ingen tiger, for græsset var alt for højt (op til 3 meter). øv øv. (Det er ikke helt ufarligt at tosse rundt i parken. Hvert år bliver omkring 3 landsbybeboere spist af tigre og vilde elefanter tramper rundt på rismarkerne i høstiden i bufferzonen omkring parken...) Vi så en del andre dyr og følte "glæden" ved at have igler på og i bukser, strømper, trøje og - min personlige favorit - to langt oppe i mit ærme...et traume på min sjæl! (læs Charlotte i nær panik)

Parken havde fundet en lille forladt baby leopard. Den var nu 2 1/2 måned gammel og hele kroppen var mindre end en liter mælk. Vi besøgte den 4 dage i træk, helt forelskede. En lille, prikket kæle-frækkert med instikterne i orden. Suk...alletiders julegave-ønske.

Der var en to dages bus"strejke" påbudt af maoisterne, så vi blev lidt længere i Bardia, men det var dejligt, for så fik vi et godt indblik i hvordan livet leves ude på landet. Vi fik snakket en masse med de lokale og set hvordan ris-høsten spænder af. (som DK for 100 år siden).

Vores bustur til Pokhara gik fint, tog 26 timer fra hotel til hotel. God bus, søde mennesker, kun få militære checkpoints og en chauffør jeg hurtigt besluttede at stole på! (modsat Jakob) Ubehageligheder: En lille dreng ved siden af mig blev udråbt til puke-boy II + en udsmattet banan udover vores daypacks - say no more. Gulvet var en smule fælt efter 20 timer... :o)

Vørs hotel her i Pokhare er for sejt. Det koster 40 kr. for rummet pga turistmanglen, men vi har sagt vi gerne vil give 45. Det kan osse blive for billigt. Der er svalegang på to sider af værelset. En med sø-udsigt og en med bjergudsigt. Byen ligger lige ved Annapurna bjergmassivet og vi kan ligge i sengen og se verdens højeste bjergtoppe! Annapurna I er 8100 meter højt omkring verdens 8. højeste (M EV er 8890 m) og så er der 4 andre bjerge i højden ml. 7500-8000 + 15 andre toppe i højden 5500-7500 meter. Pokhara by kun 800 meter oppe.

Det er en rar, men trekking-orienteret turist by. Jakob er ved at få syet et par zip-off bukser til kun 60 kr. Vi kunne ikke engang få os selv til at prutte om prisen. Herligt sted. Men lidt uroligt i andre dele af landet. Vi læser avisen hver dag og følger med så godt vi kan.

Uha, så skulle der ikke være overset noget! Så jeg nejer og bukker for denne gang. - Tak for mailsne! :o) (I er bare alletiders!)

Knus fra Charlotte

P.S. Er min mor og far derude?? Ekko - ekko!