|
Rejsemail nr. 6: Tibet - Lhasa
Hej alle sammen.
Tak for dejlige mails i vor svære stund...
Vi ER nu i Tibet/Kina. MEN vi er af utallige årsager
- som det ikke er tid eller sted til at berette om nu
- endt på en gruppetur! Det kan simpelthen ikke lade
sig gøre at rejse individuelt i Tibet mere.
Flyveturen varede en time og tog os langs Mount
Everest bjergkæden. Vi så Mount E fra tre sider da
de er nødt til at flyve rundt om det, da de ikke kan
flyve hen over (M.E. ligger lige mellem Kath. og Lhasa
næsten). Det var simpelthen fantastisk! :o) Bjerge
så langt øjet rakte til begge sidder. Jakob tog vist
36 billeder på flyveturen!
Vi kom godt frem og den ultra kort version er at vores
bureau (i morges, anden dag i Lhasa) forklarede de de
ændrede omstændigheder, og de prøvede i hvert fald
ikke at snyde os, for de betaler vores landcruisertur
ud med gruppen (som koster omkring 600 dollars!),
fordi de er nødt til at sørge for vi følges ud med
gruppen. Vi fulgtes med gruppen i flyet og de to timer
ind til Lhasa og deltagerne er mestendels ret søde og
sjove unge mennesker, så vi er ikke specielt
ulykkelige. Det gør dog at vi ikke får en uge i byen
men kun 3 nætter.
Det er ikke helt nok, synes vi, for Jakob vidste at
han ville blive højdesyg og det tager et par dage at
komme over. Lhasa ligger i 3700 m. og det er ligesom
at gå rundt i en kronisk "air-conditioneret verden":
pissekoldt, enormt tørt og støvet. Og hvis man
rejser sig eller drejser hovedet for hurtigt bliver
man dårlig. Jeg har heldigvis ingen større
problemer. Det føles mest som om man har lidt
tømmermænd.
Der er meget forandret i byen de seneste ti år udfra
hvad vi kan se på billeder. Her er i store områder
af byen meget kinesisk og storbyagtigt. Men det er
okay, for kinesere er meget søde og venlige. Deres
engelskkundskaber - og værre endnu - deres evne til
at forstå krops- og tegnsprog er dog helt i bund.
De ved dog godt hvad de synes tingene skal koste!
Vi var med gruppen - lige vores stil :o) - på udflugt
idag. Vi så Drebung klosteret og Jokhang klosteret,
som begge ligger i Lhasa (blandt sytten andre).
Fantastiske steder. Jokhang blev bygget i år 700. Der
er tusinder af statuer i endeløse rækker af smukt
bemalede og udsmykkede rum. Rum, der snørkler sig op
og ned som følge af klosternes uendelige
knopskydninger. Det oplyses af det lys der kommer ind
gennem de små vinduer og mange, mange beholdere med
"harsk smør med væger i"-lamper (så kan I
forestille jer lugten indimellem)...
Der er meget få turister (måske fordi det er ved at
blive vinter og koooldt), så vi er næsten en større
attraktion end de lokale ind imellem. De lokale
tibetanere går klædt i deres forskellige regionale
klædedragter. Kinserene går i vestligt tøj. Der er
rigtig mange buddistiske munke i røde dragter også.
Der er meget at tage billeder af, folk især. Jakob
tog 4x36 billeder på et par timer!
I morgen skal vi se Potala, førhen Dalai Lamas
vinterpalads. Uden tvivl det mest kendte bygnigsværk
i byen. Det glæder vi os til.
Vi har provianteret til "rejsen over stepperne" i dag
i et supermarked. Vi fik en meget venlig
(engelsktalende!) "indkøbsguide" tilknyttet, som
hjalp os med at finde præcis de varer, vi havde brug
for, det er da for tjekket!
Jeg må hellere gå op og putte mig på en tyk dyne
hvor jeg ligger i min lagenpose, sovepose, under min
anden tykke dyne og mit yakhårstæppe...Central varme
har ikke rykket ind på vores hotelværelse. Jeg sover
endda med hue på - say no more!
Vi er i Katmandu igen på lørdag. Mandag tager vi til
Indien igen (Varanassi).
Kærlig hilsen Charlotte
P.S. Vi fik en dejlig yak-bøf til aftensmad!
|
|