| |
Rejsemail nr. 8: Indiaahh
Jaisalmer, Indien, 06.12.02
Indien er ikke altid lykken
Lykken er nemlig IKKE at have madforgiftning
I indien har man næsten altid madforgiftning...
Bitre ord fra en stakkels hjemsøgt sjæl/mave!
Nå, men bortset fra det, så har vi det dejligt!
Lige nu er vi i Jaisalmer, en ørkenby forholdsvis
tæt på Pakistan (Kun uro helt oppe nordpå i
Kashmir). Der er et fantastik fort fra 1200tallet, som
er beboet og vi bor deroppe på et "tusind og en
nats"-hotel i et 500 år gammelt hus/lille palads, et
såkaldt Haveli. Der er kun to hotelværelser i brug
pt og familien, som er meget hjertelige, bor i
stueetagen. Man skal derfor gå gennem deres hjem
hvergang man skal ud eller på toilettet (og det
hænder jo), men det øger kun charmen ved stedet.
Vores værelse er kæmpestort, med ni søjler, hvoraf
de fem er fritstående og adskiller rummet i to
niveauer. Der er fire balkoner på to sider. Det hele
ligner et 500 år gl. museum med pynteting m.m. Stor
oplevelse. Det koster omkring 55 kr. pr. nat.
Jeg har ikke skrevet siden Katmandu. En del er hændt
siden da, vi har allerede været mange steder. Vi tog
en hårrejsende to dages bustur fra Katmandu til
Varanassi i Indien. Jeg fik mig en rask madforgiftning
(opkastninger) aftenen inden vi tog afsted, det lagde
en dæmper på rejseglæden, men overlevede da turen.
Igennem Indien kørte vi kun 320 km på 10 timer med
få pauser. Grunden var at vi var i Indiens mest
befolkede stat, Uttar Pradesh, hvilket siger ikke så
lidt. Vi kørte gennem rene menneskehav i
småbyerne... Jeg anede ikke så mange mennesker
eksisterede! Det mærkelige var at man - især på
landet - næsten kun så mænd på gaden. I bussen var
tanken om at der fandtes ligeså mange kvinder og
mindst 2-3 gange så mange børn i husene nærmest
kvalmende klaustrofobisk. De andre stater vi har
været i er heldigvis mindre befolkede.
Varanassi
En meget hellig by ved Ganges bred, hvor hinduerne
bader om morgenen og vasker alle livets synder bort.
Der er en 7 km lang strækning langs bredden med
trapper, kaldet ghats, hvorfra 60.000 bader dagligt.
På samme strækning er der 30 kloakudløb.
En morgen lejede vi ved solopgang en robåd m. roer,
så vi kunne se på de badende og de gamle,
fæstningsagtige huse der ligger helt ud til ghats'ne.
Jeg overvejede at dyppe en enkelt finger i vandet (så
kunne der vel slettes en enkelt lille synd), men kunne
ikke overvinde mig selv til at gøre det - det siger
vel alt om Ganges tilstand. Det blev sat yderligere i
relief af at pilgrimmene var ganske begejstrede,
svømmede rundt og lavede vandstråler med munden af
vandet...
Tæt ved vores hotel lå byens kremeringssted. Varanassi
er det bedste sted at dø i Indien da man
af en eller anden
grund slipper uden om
genfødselscyklussen. Vi gik derhen en aften og det var smukt og
fredeligt. Der var tolv bål i gang og vi fik en lille sludder med
nogle mænd, hvis far var ved at blive brændt. Den ældste søn
skulle som afslutning på ritualet kaste en stor knoglerest fra
bålet ud i Ganges, hvorefter bålet blev slukket med vand fra floden.
Tanken om de store mængder knoglerester der hver eneste time, døgnet
rundt, blev kastet ud 100 meter fra hvor folk badede, gjorde også sit
til at badetøjet
blev i rygsækken. I den mere morbide afdeling kan jeg afsløre at
vi så en (ubrændt) lille, lækker inderfod stikke ud af et bål...
Byen var overbefolket grænsende til det ufattelige.
I den gamle del af byen var gaderne heldigvis så
smalle at man måtte gå. Nogen steder var der under
en meter mellem husene og så er det lidt træls når
en stor ko ligger og tager en middagslur...
Jeg kan dårligt huske det, men jeg er sikker på jeg
fik noget giftig mad der også. :o)
Derefter skulle vi til Agra med nattog. Uha, mest
tyveriagtige strækning i landet, så vi købte kæder
og hængelåse udover vores rygsækbeskytterbetræk og
der var ingen der løb med dem. Togene er generelt
geniale. Der er tre køjer i hver side og den øverste
og den nederste er faste, mens den mellemste bruges
til ryglæn om dagen. Man møder en masse lokale hvis
man tager med den billige vogn, som er ganske
glimrende. En del sniger sig ind fra den
allerbilligste klasse og kører med til næste station
i den bedre vogn. så i løbet af ti timer får man ti
forskellige "besøg" af storfamilier, skoleelever
eller turbanklædte mænd med hakker etc. Meget
underholdende.
Agra
I Agra ligger et af verdens 7 bygningsmæssige
vidundere. Taj Mahal. Bygget af en sørgende enkemand
efter hans kones død.
Prisen er for turister sat op til 16 dollars, hvilket
er absurd mange penge her, de lokale giver fx 3 kr for
indgangen... Der er ikke restaurant eller lign.
derinde så du har kun den tid du kan klare dig mellem
to måltider (ingen mad tilladt), lidt irriterende.
Vi havde dog en fantastisk førsteparket udsigt fra
hotellets tagteresse, så vi kunne kigge morgen,
middag og aften. Taj Mahal er afgjort ganske, ganske
betagende og klart et besøg og alle pengene værd :o)
Kæmpestort og kun indeholdende to grave. Der var
masser af indiske turister og jeg kom med på omkring
80 billeder med lokale mænd. Det er åbenbart meget
prestigefyldt. Men der dannedes faktisk til sidst en
kø af ventede mænd - en smule enerverende, men
først tænkte jeg at Jakob tog så mange billeder af
deres damer, så jeg ville give lidt tilbage til
moderlandet... Det er jeg vist færdig med.
Det er forresten en kilde til konstant forundring, at
en befolkning der for 400-500 år siden kunne bygge
storslåede Taj Mahal, rigt udsmykkede Havelis, templer
m.m. ikke er i stand til at sætte et eneste vandrør
i landet lige...
Sidste aften i Agra fik jeg (vi) vanen tro en meget
ond madforgiftning.
Vi tog 13 timer med tog til Jodhpur i Rajestan i det
vestlige Indien. Heldigvis har togene meget rene
toiletter, så jeg gjorde mit bedste for ikke at kaste
alt for meget op ud over det hele... Det er pratisk
med overkøjerne i toget, så kan man ligge deropppe i
fred. Min charme-kvotient er faldet drastisk. Jeg har
virkelig været sølle selskab indimellem i den sidste
uge. Vi sad i kupe med en ualmindelig sød indisk
militærlaboratorie-fyr. Han rendte rundt på
stationerne og ledte efter appelsiner m.m. til mig.
Hvis vi har tid når vi kommer tilbage til Jodhpur er
vi inviteret hen på kassernen på besøg.
Jodhpur
Den blå by. Mange huse malet blå i den gamle bydel,
som også har et rigtig ørkenfort på en høj midt i
det hele. Fortet, som fungerede som krigerklan-rede
indtil 1949, er omdannet til den mest tjekkede turist
attraktion nogensinde set omtrent. Der var lavet gl.
Maharaja-stemning (konge-) med trommer når man gik
igennem portene derop og ellers løseligt garneret med
diverse kulturelle/klædedragts overraskelser i
hverandet indhak. Stor oplevelse. Vi købte spontant
to marinetdukker; en konge og en dronning.
Jaisalmer
Den gyldne by. Bygget i smuk, gylden sandsten for 850 år siden.
Efter endnu et nattog - denne gang på en finere, knap
så folkelig klasse - ankom vi for alvor til ørkenen
i Rajestan. Folk er virkelig søde i denne del af
Indien og vi er glade for vi ikke - som overvejet -
droppede resten af Indien. Jeg tror ikke, vi
nogensinde bliver "overbeviste" fans af landet, bla.
pga. maden ('s giftighed). Her i staten er menuen
primært er vegetarisk, hvilket jeg modstræbende nok
vil holde mig til, da kødet oftest er den store
synder. Men tro ikke man kan skære det over en kam -
jeg beviste igår at man da sagtens kan få dårlig
mave efter et vegetarrestaurant-besøg!
Jeg HAR lige taget en antibiotikakur, den holdt en
uge. Det værste er at sengene i disse lande er
træbrikse med et tyndt vattæppe ovenpå. Mine
knogler kan efterhånden godt bruge en springmadras!
Imorgen drager vi ud på en tredages kamelsafari, ud
til forladte byer og alt muligt andet... måske lidt
ondt i måsen også!
Næste stop er Jodhpur igen, toget videre til Bombay
(har allerede hørt om McD's eksploderende aircon - eller bombe) og
Pune, hvor vi skal besøge den sødeste inder vi
kender (Paddy i DK)'s venner og overbringe dem den
kæmpegave jeg slæber rundt på til dem. Vi kom til
at bigshoppe her i byen og købte bla. en meget stor,
meget tung, meget flot dansende Shiva figur i messing.
så det gælder bare om at få plads til det hele.
Vi overvejer forresten at tage til Sri Lanka efter
Goa. Mere om det senere.
Knus til alle (og hold da op, hvor kunne jeg alene
spise alle resterne efter Stammens julefrokost (og det
er ikke så lidt, undt. på snapsefronten
selvfølgelig). Hav en god december. Her er faktisk
temmelig koldt, det er vinter her også.
:o) Charlotte
|
|
